Shortcut: WD:GLOSS

Wikidata:Ordforklaring

From Wikidata
Jump to: navigation, search
This page is a translated version of the page Wikidata:Glossary and the translation is 58% complete.

Outdated translations are marked like this.
Other languages:
العربية • ‎azərbaycanca • ‎беларуская • ‎беларуская (тарашкевіца)‎ • ‎বাংলা • ‎bosanski • ‎català • ‎čeština • ‎dansk • ‎Deutsch • ‎Zazaki • ‎dolnoserbski • ‎Ελληνικά • ‎English • ‎British English • ‎Esperanto • ‎español • ‎euskara • ‎فارسی • ‎suomi • ‎français • ‎Frysk • ‎ગુજરાતી • ‎עברית • ‎हिन्दी • ‎hornjoserbsce • ‎magyar • ‎Հայերեն • ‎interlingua • ‎Bahasa Indonesia • ‎Ilokano • ‎íslenska • ‎italiano • ‎日本語 • ‎ქართული • ‎한국어 • ‎Ripoarisch • ‎Latina • ‎Lëtzebuergesch • ‎lietuvių • ‎latviešu • ‎македонски • ‎മലയാളം • ‎Bahasa Melayu • ‎norsk bokmål • ‎Nederlands • ‎norsk nynorsk • ‎occitan • ‎ਪੰਜਾਬੀ • ‎polski • ‎پښتو • ‎português • ‎português do Brasil • ‎română • ‎русский • ‎Scots • ‎srpskohrvatski / српскохрватски • ‎српски / srpski • ‎српски (ћирилица)‎ • ‎svenska • ‎Kiswahili • ‎ślůnski • ‎தமிழ் • ‎తెలుగు • ‎ไทย • ‎Türkçe • ‎українська • ‎اردو • ‎Tiếng Việt • ‎ייִדיש • ‎中文 • ‎中文(中国大陆)‎ • ‎中文(简体)‎ • ‎中文(繁體)‎

Wikidata er en vidensbase, som alle kan redigere. Gør dig bekendt med denne ordforklaring for Wikidata, så alle anvender den samme terminologi, noget som burde forbedre kommunikationen mellem bidragsydere og udviklere.

Ordforklaringen er ordnet begrebsmæssigt snarere end alfabetisk med de mere generelle begreber så vidt muligt præsenteret først. Dette skyldes, at ordforklaringen oversættes til flere sprog og at begreberne har forskellige navne på forskellige sprog. I nogle tilfælde er det ikke indlysende, hvordan man organiserer forklaringerne. Derfor er der i disse tilfælde tilføjet se også under det relevante afsnit.

Navne og projekter

  • Wikimedia er navnet på en bevægelse (se mere for detaljer), som tilvejebringer fri viden til offentligheden gennem Wikimedia-projekterne.
  • Wikimedia projects (see for details) are free wikis with a specific purpose, usually divided into multiple individual wikis for each language, as with Wikipedia. Wikidata is a multilingual Wikimedia project. There are about 800 different wikis in total for Wikimedia projects. For now, only Wikimedia projects can be linked with Wikidata.
  • MediaWiki er softwaren, som alle Wikimedias projekter er baseret på. Eftersom softwaren er frit tilgængelig, eksisterer der tusindvis af installationer, foretaget af forskellige parter, se Hvad er MediaWiki for flere oplysninger.

Wikibase

Dette er softwaren bag Wikidata. Den består af tre MediaWiki-udvidelser: Wikibase, Wikibase client og WikibaseLib:

  1. Wikibase-udvidelsen (til Wikidata-serveren, ofte kaldt repository (depot) eller blot repo) tillader en dedikeret MediaWiki-installation at samle og vedligeholde strukturerede data og den bruges på Wikidata-netsiden.
  2. Wikibase deltager-udvidelsen (ofte bare kaldet client) muliggør, at MediaWiki-installationer såsom en Wikipedia-sprogversion kan lave forespørgsler og vise data fra en Wikidata-server på dens egne sider. Den vil blive brugt på Wikipedias forskellige sprogversioner, og sandsynligvis også på andre netsteder.
  3. WikibaseLib-udvidelsen har fælles biblioteker for de to andre udvidelser.

Wikidata er et Wikimedia-projekt, som kører en udgave af MediaWiki med Wikibase-udvidelserne. Det tillader, at Wikidata-bidragsydere kan indtaste data og læse sider.

Grundbegreber

  • Data og meta-data

Data is raw information, like the words you are reading right now. Wikidata is essentially a collection of structured data, or database content. Those data are generally everything entered by the Wikidata editors and bots using the entity pages and the public programming interface. The wikipages from which a user can see and enter data are organized in three data namespaces:

  1. the main namespace (for items), regrouping pages in which we can see and enter information about a specific entity,
  2. the property namespace, in which we can see information about properties, which are used to structure the information we enter into statements and the
  3. query namespace, in which we can define additional ways to extract and display the information than the main namespace.

The data in those namespaces are said to be structured because they are all organized in a way that the Wikibase software uses to ensure a certain data model and because the community defines and enforces the correct ways to enter information.

Metadata in Wikidata is structured data, that can not be created or changed by users and bots but is created by the MediaWiki software. The revision history of pages is an example of metadata. The software generates the entries with time stamps and user names.

Andre Wikidata sider er klassiske Wikisider og består af ustrukturerede data eller semi-structured data (Q2336004) View with Reasonator See with SQID (for eksempel løbende tekst eller wikitekst), og er meta-sider, såsom fællesskabets diskussionssider.

Konkret er en vigtig form for data egenskabs data (property data), som er en værdi tilknyttet en egenskab til at bygge en påstand (claim), en organiseret enhed af de strukturerede data.

En egenskab er knyttet til en datatype, som definerer egenskabs data værdierne, der kan anvendes i påstande bygget med denne egenskab.</ blockquote>

  • Datasæt

Et datasæt er generelt enhver form for samling af (strukturerede) data.

I Wikidata er det som kaldes et datasæt ofte knyttet til en enhed: Datasættet, som er knyttet til en enhed, er al den information, som vises på identitets Wikisiden (sættet af udsagn i databasen, der har denne enhed som et emne, Wikipedia links til artikler der beskriver denne enhed på Wikimedia-projekter osv.)

Vi kan bygge andre datasæt ved at kombinere datasæt af forskellige enheder.

Datasættene kan repræsenteres på forskellige måder: som i deres enhed Wikiside i form af en XML eller JSON fil for robotter og computerprogrammer. Specielt i Wikidata [$1 bruger-interface beskeder], refererer datasæt til data knyttet til en enhed (et emne, en egenskab eller en forespørgsel)

Afkodede URI'er

Disse bruges i løbet af indholdsforhandling til at levere en ressourcebeskrivelse, også selv om det er enheden selv, som adresseres. Dette gør det også muligt at levere et menneske-læsbar beskrivelse eller en maskinlæsbar. Sidstnævnte ville så være RDF data, efter hvad der er mest passende. Indholdet som den derefererede URI'er henviser til, vil være tilgængelige via siden Entitetsdata.

Eksport

Dette henviser til måden data og metadata indhold fra Wikidata gøres tilgængelig for yderligere anvendelse. Det er hensigten at lave maskinlæsbar eksport af data i de mest anvendte formater såsom JSON eller RDF/XML.

Linkede data

Dette er en metode til at udgive strukturerede data, så data kan forbindes med hinanden og blive mere brugbare. Det er tæt relateret til, hvordan Wikidata fungerer, ved forbindelse af enheder og vedhæftning af data på linkede datasider, som Wikidata gør det med elementer.

Ontologi

Dette er en eksplicit og formel specifikation af en konceptualisering. Det er vigtigt, at en ontologi formidler en delt forståelse af et domæne. På Wikidata bruges dette ved at anvende egenskaberne i udsagn til at beskrive eksterne enheder (givet ved interne elementer) i relation til objekter og faktiske data.

Proveniens (herkomst)

Dette er kronologien af ejerskab eller bidragsydere (som det ville være i et publikumsstyret projekt), men det dækker også over, hvor data stammede fra.

Ordforråd

Det er det sæt af udtryk, der anvendes til at beskrive ontologien. Udtrykkene, der anvendes i ét ordforråd, kan være det samme som visse udtryk fra et andet ordforråd. Ensartethed er mere vigtigt end lighed.

Webstedlinks

Et webstedlink (sitelink) (der i brugergrænsefladen kaldes "Liste over sider, der er knyttet til dette emne") identificerer en linket side eller artikel på et andet Wikimedia-websted, som for eksempel en Wikipedia-sprogversion. Det består af en webstedidentifikator og en titel på webstedlinket (artiklens titel), og går fra individuelle emner på Wikidata. De anvendes til at identificere et emne fra et ekstent websted, og som centralt lager til sproglinks (interwiki). Tidligere blev sproglinks mellem wikipediaversioner gemt lokalt på hver eneste wikipediaversion for hver artikel, og blev jævnligt synkroniseret ved brug af botter, hvilket nogengange gjorde linkene inkonsistente. Wikidatas fase I var målrettet mod at erstatte disse lokalt gemte sproglinks med globalt definerede sproglinks, gemt som webstedlinks i Wikidatas emner. Webstedlinks kan være tilnkyttet markører, som for det meste vil indikere, at en side har været udvalgt artikel. Se Hjælp:Webstedlinks.

Websted (site) er generelt en henvisning til en ekstern website, men i webstedlinks omhandler det specifikke registrerede websteder, ejet af Wikimedia-fonden, for eksempel en sprogversion af Wikipedia, som nemt kan linkes. Der henvises til disse websteder ved hjælp af globale webstedidentifikatorer eller bare websted-id. Eksempelvis er koden for den engelske Wikipedia enwiki, mens koden for sproglinks til webstedet er en:. Normalt efterfølges de indledende bogstaver af subdomænet til det registrerede websted blandt Wikimedias projekter. Henvisninger til sådanne websteder kan have begrænsninger. I øjeblikket kan hver side kun have ét link registreret i i Wikidata, og hvert emne kan kun henvise én gang til hvert eksternt websted.

  • Kendetegn (badges) er en slags markører, vedhæftet et webstedlink, der for eksempel kunne identificere, at artiklen er en udvalgt artikel på et bestemt websted. De beskriver ikke den eksterne entitet, men siden på det specifikke websted.

Navnerum

Side (engelsk: Page)

En intern eller ekstern webside med en unik titel, for eksempel en artikel i en Wikipedias hovednavnerum eller et element i Wikidatas hovednavnerum. I Wikidata kan ordet side (engelsk: page) referere til en element- eller egenskabsside i data-navnerummene, en metaside i andre navnerum eller en ekstern henvist til side på Wikipedia eller et andet Wikimedia-websted eller andet websted, som der er henvist til med en webstedshenvisning. Sider i Wikidatas hovednavnerum er om elementer, og hver side kan kun indeholde ét element.

Metasider (engelsk: Meta pages)

Dette er alle sider, som ikke er enheder, dvs. at de ikke tilhører et af data-navnerummene. Wikidatas metasider indeholder ustruktureret indhold repræsenteret med konventionel Mediawiki-kode, og måske også fremtidig Wikidata-deltagerside inklusionskode. Eksempler er diskussionssider, kategorisider, projektsider (i Wikidata-navnerummet) og hjælpesider (i Help-navnerummet). Metasider omfatter også indhold og data, som er automatisk genereret af Mediawiki-softwaren, for eksempel redigeringshistorikken for en side eller specialsider.

Navnerum (engelsk: Namespace)

En fysisk inddeling af sider i MediaWiki for at gruppere dem i henhold til generel anvendelse eller yderligere adfærd. Eksempler er navnerum til kategorier, filer, brugere, og her på Wikidata tre datanavnerum: elementer (i hovednavnerummet), egenskaber og forespørgsler. Se listen over navnerum.

Hovednavnerummet (engelsk: Mainspace)

Dette er det navnerum, hvor alle elementer findes. Det kendetegnes ved, at der ikke er nogen forstavelse foran navnet.

Enheder, elementer, egenskaber og forespørgsler

Enhed (engelsk: entity, i Wikidatas brugergrænsefladebeskeder nogle gange kaldt datasæt) er dataindholdet på en Wikidata-side, som enten kan være et emne (i hovednavnerummet), en egenskab (i egenskabsnavnerummet) eller en forespørgsel (i forespørgselsnavnerummet). Enhver enhed er entydigt identificeret af et entitets-ID, som et tal med et bogstav foran. Det er bogstavet Q for et emne, P for en egenskab og U for en forespørgsel. En enhed er også identificeret af en unik kombination af etiket og beskrivelse på alle sprog. Enheder kan også tildeles et antal alternative flersproglige aliaser. (I ontologier og bibliotekskataloger som bruges som referencer for Wikidata er en enhed typisk et emne eller subjekt fra den virkelige verden, eller dets databaserepræsentation, og svarer i den sammenhæng til hvad der på Wikidata kaldes et element).

Emne (engelsk: item) er en side i Wikidatas hovednavnerum, som repræsenterer et emne, begreb eller objekt etc. i den virkelige verden. Emner identificeres af deres etiket og beskrivelse. Emner kan også have aliasser til at gøre opslag lettere. Et emnes vigtigste data er listen med udsagn om emnet. Et emne kan ses som subjektdelen i en triplet i linkede data.

Egenskab (engelsk: property) er beskrivelsen for en dataværdi eller anden relation eller sammensat eller manglende værdi, men ikke selve værdien eller værdierne. Hvert udsagn på en elementside henviser til en egenskab og tildeler den en eller flere værdier, eller anden relation eller sammensatte eller evt. manglende værdier. Egenskaben gemmes på en side i egenskabsnavnerummet og indeholder en angivelse af datatypen for egenskabsværdierne. Sammenlignet med linkede data repræsenterer egenskaben en triplets prædikat. Nye egenskaber foreslåes og dokumenteres på Wikidata:Property proposal før oprettelsen. Efter oprettelsen placeres dokumentationen på den tilhørende egenskabsdiskussionsside hvor brugen af egenskaben kan dikuteres yderligere. Alle egenskaber er manuelt oplistede på Wikidata:List of properties (WD:P). De fleste egenskaber svarer til infoboksparametre og kategorier på Wikipedia, se egenskabsdokumentationen, Wikidata:Infoboxes task force og andre arbejdsgruppers sider. Brugen af egenskabsværdier i Wikipedias infobokse sker individuelt for hver infoboks og Wikipedia.

Forespørgsel (engelsk: query, fremtidig funktion) er en forud fastlagt søgning på tværs af emner. En forespørgsel er beskrivelse af den fastlagte søgning, men ikke søgningens resultat. En forespørgsel kan udføres for at få søgeresultater som kan være brugbare til automatisk generering og oversættelse af listeartikler. Se Wikidata:Lists task force. Hver søgning er en enhed og er beskrevet og defineret på dens egen side, og har dens egen enheds-ID som begynder med Query:U. Forespørgselsfunktionaliteten er ikke klar endnu.

Identifikatorer og sprog

Many Wikimedia projects exist in different localised versions, but not Wikidata. Wikidata is multilingual, this means all parts of the user interface and also all the pages of data content can be translated into and used in many different languages. The users can determine their favorite languages. Wikidata is meant to treat all languages the same and to interconnect the knowledge of many languages allowing data content contributed in one language to be used in all the other languages as well. The users can translate all the pages into the different local languages and therefore improve the usability step by step.

Titel (engelsk: Title)

Dette er navnet på en side som der er ekstern henvisning til (kendt som webstedshenvisningstitel), navnet på en metaside eller Enheds-ID'et for en enhedsside. Hvis siden ikke tilhører hovednavnerummet, inkluderer titlen navnerumsnavnet.

    1. For elementer, egenskaber og forespørgsler er Wikidata-enheden titel en identifikator, som indeholder forstavelsen på navnerummet (hvis der er nogen), efterfulgt af et bogstav og en numerisk ID. Et eksempel på en titel er Property:P17 for en egenskab og Q6256 for et element. Sidens URL består af www.wikidata.org/wiki/ efterfulgt af titlen. I søgeresultater fremvises den lokale etiket (også kaldet navn), efterfulgt af identifikator i parentes (uden forstavelsen til navnerummet) og af beskrivelsen for at gøre strengen mere læselig. Hvis man for eksempel søger efter "land" ved at anvende Søg-grænsefladen, vil søgeresultatet omfatte egenskaben "land (P17): dette emnes suveræne stat" så vel som elementet "land (Q6256), region, som juridisk er defineret som en særskilt enhed i politisk geografi".
    2. Når den anvendes til webstedlinks er titlen en typisk streng, som identificerer en side på et eksternt websted. Grænsefladen Emne efter titel kan anvendes til at lede efter en side efter dens titel på en given Wikipedia-version. Tilsammen danner webstedet ogtitlen det fulde webstedlink. Mens titlen valideres vil strengen gennemgå en normaliseringsprocedure, og til slut vil titlen blive det eksterne websteds typiske sidenavn. Kun efter normaliseringen er fuldført og webstedspecifikke begrænsninger er gennemført kan et nyt webstedlink gemmes.

Når den anvendes til en metaside på ikke-enheds navnerum angives titlen, som den staves til at identificere metasiden. Navnerummet angives normalt som en forstavelse til strengen, og også til URL'en. Et eksempel på en titel er Wikidata:Ordforklaring.

Sprogattributter (engelsk: Language attributes)

Dette er de sprogspecifikke etiketter (labels), aliasser og beskrivelser (descriptions), som er knyttet til elementer, egenskaber og forespørgsler. Det er læsbar tekst for at forbedre forståelsen af rækkevidden af elementet. For eksempel den specifikke type enhed i den virkelige verden. Hvis der mangler nogle af dem kan de erstattes af strenge fra alternative sprog, ved af følge sprog-tilbagefalds kæderne.

Sprogkæder (engelsk: Language fallbacks/language chains)

Dette er metoder, der systematisk erstatter manglende sprogattributter med strenge fra andre sprog. De præcise regler for erstatning kan vælges afhængig af sidetypen, om brugeren er logget ind, eller brugerens foretrukne sprog.

Etiket (engelsk: Label)

Også kendt som navn (som ikke må forveksles med titel), er et sprogspecifikt navn anvendt til elementer, egenskaber og forespørgsler. Det er normalt det vigtigste navn, som posten er kendt under eller det mest generelle og lettest forståelige udtryk, det vil blive kendt som internt i projektet. I Wikidata modsvarer det titlen i Wikipedia og bruges som det primære middel til at skelne poster. For elementer behøver det ikke være unikt, heller ikke indenfor sproget eller det overordnede projekt, men det må være unikt sammen med beskrivelsen. For egenskaber og forespørgsler (uanset om disse er fastlagt) skal etiketten være unikt indenfor et sprog. Entydighed for en kombination af en etiket og en beskrivelse er et ufravigeligt krav, som skal være opfyldt, før en ændring kan gemmes, selv om det kan fjernes i fremtiden.
Etiketter bør anvende sprogets konvention for stort begyndelsesbogstav. I lister vil etiketten blive fulgt af beskrivelsen, således at de optræder som en enkelt post. Både etiketter og beskrivelser kan udtrækkes og bruges uafhængigt.

Se Help:Label.

Se Hjælp:Mærkat.

Beskrivelse (engelsk: Description)

Dette er en sprogspecifik kort beskrivende tekst for et element, en egenskab eller en forespørgsel. Den giver konteksten for etiketten (for eksempel er der mange elementer om steder med etiketten "Cambridge"). Beskrivelsen behøver ikke at være unik, hverken inden for et sprog eller i det samlede projekt, men kombinationen af beskrivelse og etiket skal samlet set være unik. Det er et ufravigeligt krav som skal være opfyldt før en ændring kan blive gemt.

Se Help:Description for mere information, herunder om hvordan beskrivelser skal udformes.

Se Hjælp:Beskrivelse for flere oplysninger, herunder hvordan beskrivelser formateres korrekt.
  • Aliasser
Disse er markeret som Also known as i brugergrænsefladen. De er sprogspecifikke alternative etiketter, og antallet af dem kan være så højt, som det er nødvendigt.
Se Hjælp:Aliasser.

Påstande og udsagn

Elementer i et udsagn

In order to use Wikidata, the knowledge contained in different sources must be decomposed. A source might read Wolfgang Amadeus Mozart was a composer who was born 27 January 1756 and died in 5 December 1791. We need to decompose the information contained in this sentence and transform it into claims and statements: name: Wolfgang Amadeus Mozart; date of birth: 27 January 1756; date of death: 5 December 1791; occupation: composer. Both claims and (Wikidata) statements are expressed into a so called statement to be used as linked data by external websites or organization, but they are slightly refined to fit their purpose in Wikidata. Usually the statement itself in linked data is described by a single triplet, but when the statement in itself is reified, it is possible to say something more about the statement. We may say it has a value, that is our original triple (or tuple to be more general), and we may say something about that value like when and how the value is recorded or measured. Such statements about a statement is in Wikidata called qualifiers to separate them more clearly from our statements. Without doing this it could be difficult to separate the different types of statements from each other.

Statements describing references for the particular reified statement can also be made. Those are also statements about statements, but they have different roles and are also given special names. This is done by adding references. References are also reified statements so we can make statements about them, that is we can give them qualifiers. Note that references are reified statements about reified statements. It is a good thing that we can talk about references with qualifiers, that makes it somewhat clearer. (Another way to say things about references is to give them their own items and to add statements about it.)

To implement the basic assertion, the core triplet or rather the duplet as the subject is given as the item itself, a small structure called a snak is used. Those come in several versions, each specialized for a single purpose. Statements hold such snaks, and they are also the inner parts of statements about statements that is qualifiers, references and ranks. Part of the specialization for snaks is that some of them can hold a value of a special type, a datatype. A snak will refuse to hold any other type than what it is configured to store.

During the lifetime of a statement it might be set to normal, until it is deemed preferred, and later on it might be replaced by a more up to date value and marked deprecated. Those values are nothing more than statements about the reified statement, but it is given its own name and appearance in the user interface.

  • Påstand (engelsk: claim) er noget data om en enhed på hvis side påstanden findes. En påstand består af en egenskab (så som "sted") og en værdi (f.eks. "Tyskland") eller anden relation eller sammensat eller manglende værdi. En påstand kan have kvalifikatorer såsom tidsmæssige kvalifikatorer som siger inden for hvilket tidsinterval påstanden gælder. Sammenlignet med tripletter brugt i linkede data bruger en påstand en eganskab til at udtrykke triplettens prædikat, og en værdi til at udtrykke triplettens objekt. Påstande udgår en del af et udsagn, hvor de kan udbygges med kilder og rangeringer; de kan også forekomme på datasider for ikke-emner.
  • Udsagn (statement) er et dataelement om et element, registreret på et emnes side. Et udsagn består af en påstand (et egenskabsværdipar som "Beliggenhed: Tyskland", sammen med valgfri kvalifikatorer), suppleret af valgfrie kilder (som angiver kilden til påstanden) samt en valgfri rang (bruges til at skelne mellem flere påstande med den samme egenskab). Wikidata foretager ikke nogen antagelse om udsagnenes korrekthed, men samler og rapporterer dem kun med en reference til en kilde. Se Datamodel og Help:Statements.
  • Værdier (values eller datavalues) er de enkelte informationsdele, som er indlejret i hver påstand. Afhængig af datatypen kan de bestå af enkelte værdier (som tal) eller en værdi med flere dele (som en geografisk position med bredde- og længdegrad). For at specificere, at en egenskab ikke har nogen værdi, eller at en egenskabs værdi er ukendt, kan en markør (snak type) forskellig fra standard værdi vælges:
Rediger snaktype (værdi/vis værdi/ingen værdi) her.

Ingen værdi er en markør for, hvor der sikkert er ingen værdi for egenskaben (eksempel: Hvis et menneske ikke har nogen børn, ville det tilsvarende element modtage denne markør for child (P40)). Tildeling af "ingen værdi" markøren er et rigtigt udsagn og er anderledes til et element der mangler en egenskab. Sidstnævnte implicerer, at det er ukendt, om egenskaben har ingen eller en vis værdi (eksempel: et forsvundet menneske, der kan være død eller levende kan ikke tildeles date of death (P570), men for konsistensens skyld bør et levende menneske indeholde date of death (P570) med ingen værdi markør anvendt, som klart angiver at mennesket er ikke død).

  1. Ukendt værdi er en markør for, når der er en vis værdi, men den nøjagtige værdi er ikke kendt for egenskaben. "Ukendt værdi" betyder, at der ikke kendes nogen værdi, bortset fra at det bør eksistere og ikke ensbetydende med en fornægtelse af kravet (eksempel: Hvis datoen for et menneskes død er helt ukendt, ville element modtage denne markør for date of death (P570), som angiver, at mennesket i virkeligheden er død - dog med dødsdagen er ukendt).
  2. Brugerdefineret værdi er en markør for, når der er en kendt værdi for egenskaben, som kan angives. Dette er standard snak type, når du opretter en snak/påstand/erklæring.
  • Snak er en enkelt, grundlæggende påstand i Wikidata, herunder egenskab-værdi påstande, "ingen værdi" påstande, og andre. Udsagn er sammensat af en-til-mange snaks. Snaks er en integreret del af data modellen, men normalt vil dette udtryk ikke udsættes for skribenter og brugere af Wikidata. For mere information, se mw:Wikibase/DataModel#Snaks.

Datatype (engelsk datatype) angiver hvilken slags dataværdier som der kan tilknyttes en egenskab, og hvordan dataværdier gemmes i hver påstand. Hver egenskab har en bestemt datatype som ikke kan ændres. Se også Special:ListDatatypes for de datatyper som findes i øjeblikket.

  • Streng (kort for tegnstreng) er et generelt ord for en sekvens af frit valgte tegn, som opfattes som tekst (f.eks. "Hallo") — i modsætning til data, som opfattes som en numerisk værdi (3,14), et link til et emne (f. eks. [[Q1234]]) eller en mere kompleks datatype (datasættet {1,3,5,7} ). Wikidata vil udover strengen datatype understøtte "monolingual-text" og "multilingual-text" som egenskabsværdier.
  • Kvalifikator er en del af en påstand, som siger noget om den specifikke påstand, ofte på en beskrivende måde. En kvalifikator kan være et udtryk, valgt fra en specifik ordliste, men kan også være en beskrivende tekst (om disse termer er fritekst eller en del af en ordliste skal nok afgøres af brugersamfundet på Wikidata).
  • Rang (engelsk: rank) er en kvalitetsfaktor, som bruges til simpel udvælgelse/filtrering i tilfælde, hvor der er mange udsagn for en given egenskab (se Help:Ranking). Der er tre mulige rangeringer:
  1. Forældet rang (engelsk: deprecated rank) bruges om et udsagn som indeholder information som måske ikke betragtes som pålidelig eller som vides at indeholde fejl. (For eksempel et udsagn som dokumenterer et forkert befolkningstal som er offentliggjort i et historisk dokument. I dette tilfælde er udsagnet ikke forkert – det historiske dokument som angives som kilde, fremsatte virkelig den fejlagtige påstand, men udsagnet bør i de fleste tilfælde ikke anvendes).
  2. Normal rang (engelsk: normal rank) bruges for et udsagn som indeholder relevant information som antages at være korrekt, men som kan være for omfattende til at blive vist som standard. (For eksempel historiske befolknignstal for Berlin for mange år).
  3. Foretrukket rang (engelsk: preferred rank) bruges for et udsagn med den vigtigste og mest opdaterede information. Sådan et udsagn vil blive vist til alle brugere og vil bruges i infobokse i Wikipedia som standard. (For eksempel de nyeste befolkningstal for Berlin).

Reference (eller kilde, engelsk: reference eller source) beskriver oprindelsen for et udsagn i Wikidata. En kilde er ofte selv et emne, f.eks. en bog. Wikidata sigter ikke mod at tage stilling til, om udsagnet er korrekt, men blot hvorvidt udsagnet optræder i en kilde. Der forventes debat mellem bidragsydere på Wikidata om, hvad der udgør gyldige referencer.

  • Ekstern identifikator Nogle egenskaber har værdier, som er strenge, der anvendes i andre organisationers databaser med henblik på at kunne foretage en unik identifikation af et emne. For eksempel et ISBN for en bog eller den unikke del af en films URL eller en skuespiller i Internet Movie Database.

Beslægtede begreber

  • RDF/XML er et format, som kan gemme og overføre RDF i XML; se RDF/XML.

Se også